Your Yoga Shop sælger økologisk & miljøvenligt yogatøj og udstyr til alle yoga stilarter!
Naturlige & miljøvenlige materialer behøver ikke være kedelige. Vi har et bredt udvalg af smart, behageligt tøj & udstyr i flotte farver.
Vi udvælger sortimentet med fokus på økologi - kvalitet - naturlige materialer - lang holdbarhed - bæredygtighed - kort sagt:
med omtanke for både dig og miljøet.
Vi brænder for at kunne tilbyde alt det, som du skal bruge til meditation og yoga på så bæredygtig måde som mulligt og i et bredt sortiment, så du kun behøver handle ét sted & dermed mindske miljøbelastningen ved forsendelser.
Vi ønsker at tage et medansvar for moder jord og udvælger derfor kun kvalitetsvarer med leverandørernes ord for at de er produceret med omtanke, holdbarhed så dine varer ikke skal udskiftes tit og ofte og med tøjproducenter, der IKKE arbejder i sæsoner. Hos os er tøj ikke forældet, når det 2-3 mdr. gammelt! Vi smider intet ud! Heller ikke returvarer! Hvis noget ikke er i ypperste stand, når vi får det retur, sælger vi det som 2. sorteringsvarer til en skarp pris. Når varer er ved at udgå, kan du finde rester på tilbud. Men vi har ikke sæsonudsalg og der kommer løbende nye varer.
Så vidt muligt er alle proukter GOTS certificerede eller har andre miljøcertificeringer afhængig af produktype / kategori. Ellers er de som minimum økologiske eller håndlavede ud fra bæredygtige, langtidsholdbare principper.
Vi skriver udførligt på alle produktgrupper, hvilke certificeringer de har eller, hvad der ellers er "tanken bag".
Det skal være nemt for dig at være bevidst, når du handler - ud over at det er smart tøj & udstyr til din yoga - uanset om det er Meditation, Hatha, Yin, Restorativ, Iyengar, Vinyasa, Astanga, Hot Yoga eller en helt anden yoga stil, som du brænder for.
Vi tilsigter høj kvalitet, så du har glæde af dine køb i lang tid og vi sammen kan mindske "brug og smid væk".
Her er ingen "løftede pegefingre" - vi gør det ud fra et ønske om, at det er let tilgængeligt at handle så miljøvenligt som muligt.
Vi hylder genbrug og sender dine varer i genbrugsemballage. Enten i en kasse, vi selv har modtaget varer i (& ja, det kan godt genere min æstetiske sans, men det er bedre for miljøet, når vi genbruger). Ellers sender vi i emballage af genbrugspap / genbrugetsplast /sukkerrør, som vi har indkøbt med formålet at sende dine varer, så miljøvenligt som muligt. Skal du sende varer retur, opfordrer vi dig til at genbruge forsendelses emballagen. Vi håber selvfølgelig, at du beholder alle dine lækre indkøb og opfordrer dig til at aflevere forsendelses emballagen på din lokale genbrugsplads. Plastembalagen, som vi sender tøj i er produceret i DK & kan genbruges & forurener ikke ved afbrænding (hvis du smider den i skraldespanden).
Hvem handler du med?
Sabina Bjerregaard, står bag Your Yoga Shop. Hun er dedikeret yogalærer og underviser bla. i Hatha Yoga, Meditation/Yoga Nidra & Aerial Yoga, afholder Retreats og uddanner yogalærere. Yoga studiet ligger i Karlslunde på Sjælland.
Kig evt. på youryoga.dk , hvis du leder efter undervisning.
Med Your Yoga Shop er det intentionen at skabe en shop med yoga tøj & udstyr, hvor der ud over god kvalitet er fokus på miljøet. Hvor vi formidler producenter, som gør sig umage med at få miljø godkendt deres produkter. Sortimentet vil løbende blive justeret & udvidet, efterhånden som vi finder flere leverandører "med hjertet på rette sted".
Mange af de udvalgte mærker / producenter har "giving back" projekter og klimakompensering for transport.
Før yogaen vandt Sabinas hjerte, har hun haft en commerciel baggrund indenfor salg, indkøb og marketing. Sabina har en stor kærlighed til naturen og med Your Yoga Shop, er det intentionen at forene:
Vær god ved dig selv & vær bevidst, når du handler.
Når jeg ikke finder lækre varer til din yogapraksis eller underviser i mit eget yogastudie, tilbringer jeg tiden med familie & mine dyr (hunde, katte & islandske heste). Jeg elsker naturen og opholder mig gerne udendørs. Jeg afholder yogaretreats på steder, hvor vi er i skønne naturlige omgivelser. Hvis vi skal lære hinanden bedre at kende, vil jeg elske at byde dig velkommen på et af mine retreats.
NAMASTE
Sabina Bjerregaard
Yogalærer & direktør i Your Yoga Shop
Du er altid velkommen til at kontakte os på e-mail, hvis du har spørgsmål eller kommentarer eller selv producerer bæredygtige produkter, som kunne være relevante i vores shop. Da Sabina underviser en del er det ofte bedre at maile end at ringe. Telefonen er slukket, mens der undervises.